Handelsbetingelser

Raw Living by Lot ejes og drives af Raw Living by Lot, CVR-nr. 38579614, Baslund 97, Askov, 6600 Vejen, tlf. 22457638, email: info@rawlivingbylot.dk

Nedenstående salgs-og betalingsbetingelser er gældende, med mindre de fraviges ved skriftlig aftale med parterne.
Alle bestillinger og forespørgsler foregår via www.rawlivingbylot.dk og/eller via “Anmod” under det  enkelte produkt. 

Hvis der er dele af nedenstående betingelser du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter os på mail info@rawlivingbylot.dk

Bestilling/Anmod
For at handle hos Raw Living by Lot skal du være fyldt 18 år.

Når du trykker på knappen “Anmod om pris” ved det enkelte produkt fremkommer formularen, hvor du udfylder dit navn/firmanavn, telefonnr., email og postnr. (så vi kan udregne en fragtpris) Du skriver herefter dit/dine spørgsmål og/eller beskriver dine ønsker. Herefter sender du formularen. 

Du vil herefter automatisk modtage en kvittering på anmodningen via mail. 

Når vi hos Raw Living by Lot har modtaget din anmodning/formular via e-mail vender vi tilbage inden for få dage. 

Hvis du ønsker at bestille varen, og ordren er godkendt af dig fremsender vi betalingsoplysningerne. Først når vi har modtaget beløbet sætter vi ordren i gang. Herefter er det ikke muligt at afbestille det bestilte produkt. 

Når ordren er klar til levering, modtager du en e-mail med oplysning om forventet leveringsdag.

Ved forespørgsel på produkter, eget design eller specialmøbler som ikke fremgår på www.rawlivingbylot.dk kontakt os da på tlf. 2245 7638 eller via e-mail info@rawlivingbylot.dk

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Vi tager ingen forbehold for trykfejl, slåfejl i priser og varebeskrivelser.

Betaling
Der kan betales via faktura, bankoverførsel eller mobilpay. Fragten vil blive beregnet ud fra postnr. og vægt/håndtering

Ved større køb, visse ordre (B2B) er det muligt at betale 30% af købesummen inden ordren er leveret og efter levering de resterende 70 % af købesummen. Ordren vil blive sat i produktion, når betalingen er registreret på Raw Living by Lot’s  bankkonto. Med mindre andet er skriftligt aftalt, forfalder de resterende 70 % til betaling senest 14 dage efter levering.

Såfremt de aftalte betalingsbetingelser fra købers side ikke overholdes, er vi ikke forpligtet til yderligere levering.

Leveringsbetingelser

Da det meste af vores interiør kan bestilles i specielle mål, har vi ingen lagervarer, men leveringstiden er kun få uger, og så har du et unikt møbel, som er skræddersyet til dine behov.

Leveringstiden bliver opgivet i antal hverdage. (weekend og helligdage tæller ikke med i leveringstiden)
Hvis vi har ferielukket bliver det opgivet ved leveringstiden. 

Fragten vil blive beregnet udfra postnr. og vægt/håndtering. 

Møbler og andre tunge varer vil blive leveret til fortovskant.

Ved møbler/tunge varer vil det være hensigtsmæssigt at køber sørger for nogle ekstra hænder til at bære varen fra fortovskant ind/op da det ikke er muligt at få fragtselskabet til at hjælpe med at bære møblet ind. 

Ved mindre håndterlige varer (ikke møbler og større uhåndterlige varer) tilbyder Raw Living by Lot levering med GLS.  

Bestilte varer kan desuden afhentes på vores firma i Vejen. ( DKK 0,-). Tidspunktet for afhentning aftales med Raw Living by Lot. Afhentning er på kundens eget ansvar både ved pålæsning og aflæsning af købte produkter. Vi bærer heller ikke noget ansvar under egen transport. Der kan ikke forventes at varen er pakket ind derfor anbefales det altid at have blødt indpakning eks. tæpper eller lign. med, så ridser/slag undgås. 

Som kunde skal du altid huske at tjekke din vare, inden du kvitterer for modtagelsen fra fragt-/transportselskabet. Underskrives modtagelsesformularen inden du har besigtiget varen, mister du muligheden for at klage til transportøren, såfremt varen efterfølgende konstateres beskadiget under transporten.

Vores varer er altid pakket forsvarligt ind inden forsendelse, således risikoen for skader/ridser undgås. Som kunde/modtager, er du ansvarlig for udpakningen, og ved udpakning af produktet gør vi opmærksom på, at være forsigtig med brug af skarpe genstande såsom saks, kniv eller lign. for at undgå ridser.

Emballage
Vi genanvender alt det emballage vi kan både pap og plastik. Det gør vi bla. ved, at det emballage vi modtager fra vores leverandører bliver så vidt det er muligt og forsvarligt brugt til indpakning af vores produkter. Alle vores møbler kommer desuden på paller som er genanvendelige. 

Ved spørgsmål til levering kontakt os på tlf. 22 45 76 38

Returnering/fortrydelse
Da vi ikke ligger inde med lagervarer bliver alle vores varer på www.rawlivingbylot.dk speciallavet til dig, og derfor er der ingen fortrydelses- og returret. Dog er der enkelte varer som er undtaget. Det vil fremgå under beskrivelsen af hvert enkelt produkt på hjemmesiden. På disse varer har du altid 14 dages returret. Varen skal returneres inden 14 dage fra modtagelse efter at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Køber betaler selv for omkostningerne til returnering. Hvis varen forsvinder ved returnering, bærer Raw Living by Lot ikke omkostningerne.

Ved altid forudgående aftale er det også muligt at aflevere varen hos Raw Living by Lot, Vinkelvej 7, 6600 Vejen.

Returnering af en varer skal ske i original emballage og oprindelig stand. Hvis en vare ikke er i samme stand ved returnering som ved levering, vil du ved fortrydelse af købet kun få en del eller intet af købsbeløbet retur afhængig af varens handelsmæssige værdi. Raw Living by Lot fastsætter et beløb for varens værdiforringelse, og det resterende beløb vil blive krediteret og overført til din konto. 

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Du får ikke leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Ved B2B er der ikke fortrydelses- og returret.

Reklamation
Alle varer er omfattet af den danske købelovs regler om 24 måneders reklamationsret. Det betyder at køber kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået inden 24 måneder efter købet.
Forpligtelsen bortfalder ved følgerne af unormalt slid, overlast, mangelfuld vedligeholdelse, ødelæggelse af overflader, kemikalier eller lign. Naturlig slid og patina er ikke omfattet af reklamationsretten.

Synlige skader skal altid noteres ved modtagelse af varer. Skjulte skader/mangler skal vi gøres opmærksom på senest 7 dage efter modtagelsen af varen. Dette gøres ved at sende en mail på info@rawlivingbylot.dk

Vi har høje kvalitetskrav og inden varen forlader os, tager vi altid foto af produktet som dokumentation for at varen ikke var beskadiget inden varen transporteres til kunden. 

Hvis skaden/reklamationen bekræftes af RLBL bærer RLBL omkostningerne ifbm. levering af erstatningsvare.

Hvis reklamationen sendes tilbage uden bekræftelse fra RLBL, bærer køber omkostningerne for returfragten.

Vi tager altid forbehold for fejl/mangler i tekst og priser samt forbehold for billede materialet. Da billederne af produkterne vil være svære at gengive 1:1 på en skærm, opfordrer vi altid til at læse teksten ved det givne produkt samt læse vores materiale/pleje informationer. Derudover er du altid velkommen til, at kontakte os med spørgsmål inden bestilling af et produkt. 

Ophavsret
Raw Living by Lot har ophavsret på alt indhold på www.rawlivingbylot.dk

Persondata & Cookies
For at gennemføre bestilling skal du som minimum oplyse navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Vi foretager registreringen af dine oplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Når der indsamles personoplysninger via vores website sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Ovenstående oplysninger bliver gemt sammen med dine bestillinger, aftaler, faktura, kontoudtog for køb i 5 år fra udgangen af det regnskabsår oplysningerne vedrører, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysningerne videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med omstrukturering eller helt eller delvist salg af virksomheden.

Den 25. maj 2018 fik hele Europa en fælles lov om behandling af persondata, som vi har hilst velkommen, da det er vigtigt for os at du føler dig tryg.

Formålet er at styrke beskyttelsen af personlige oplysninger. De væsentlige ændringer er, at du har ret til at anmode om indsigt i eller sletning af dine personoplysninger. Raw Living by Lot er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via hjemmesiden. Hvis du ønsker mere information, er du meget velkommen til at kontakte os på info@rawlivingbylot.dk

En cookie er betegnelsen for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres på brugerens egen harddisk. På denne måde kan du “genkendes” ved næste besøg, når du vender tilbage til websitet. Der lagres ikke personfølsomme sager, men oplysninger om din adfærd på websitet.

Lovvalg og værneting
Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole, som dansk som gyldigt sprog.

Scroll til toppen